Hvis jeg var handicappet, ville jeg så også være tæt på?

Jeg var bare 3 år, da jeg stillede min mor dette spørgsmål. Min storebror Troels som er handicappet, havde det virkelig svært da vi var små. Han havde ondt og han græd ofte, så mine mor sad mange timer om dagen og trøstede ham. Jeg var ofte med på sidelinjen og betragtede.

 Egentlig kan jeg ikke huske om smerten i mig var størst ved savnet fra ikke at opleve samme nærvær eller om det blev det, da denne beretning blev en kernefortælling i vores familien.

 “Sidsel, vi kunne ikke være der for dig, på samme måde som med Troels!”

 Det egentlig også lige meget, for hele min pointe er, at jeg stille og roligt i den tid, fik installeret en fortælling i min underbevidsthed om, at Troels’s behov var vigtigere end mine. I vores familie, står i service for Troels. Her fandt jeg hurtigt ud af, at hvis jeg gjorde mig selv usynlig og ikke var besværlig og havde fuld fokus på at hjælpe til og være glad, så var mine forældre glade. 

Og det blev en helt magisk startegi, som jeg selvfølgelig tog med mig ind i mit voksenliv i alle des aspekter. 

Jeg var fanget i en pleaserrollen og en loyalitet over for min familie – Og jeg havde en kæmpe trang til at skabe harmoni og var konstant på overarbejde ift. at mærke ind, hvad mine omgivelser forventede sig af mig, og derigennem hele tiden justere og undertrykke mig selv, mine følelser og egne behov. Jeg endte med at blive alles healer. Fralægge mig selv for, at stå i service til andre. 

I 2013 blev jeg mor til min første søn Hilmer. Der skete der det, man kunne kalde en opvågning. Jeg fik vækket en hukommelse omkring min egen barndom og forholdet til mine forældre. Pludselig kom jeg i kontakt med alt det jeg fik og ikke fik som barn og samtidig oplevede jeg en helt særlig spirituel aktivering inde mig, som blev kickstarten på min rejse ind i at opdagelsen af mig selv.

Hele min proces har sidenhen været at forstå og heale min fortid og den dybe følelse af, at være alene og usynlig for andre mennesker og mig selv og derigennem åbne op for hvem jeg er, inde bag alle programmeringerne og integrer mine egne personlige behov. 

Her har olierne og Clearings været mine powertools og er det stadig. De har un-locked sider af mig jeg havde glemt og ikke anede eksisterede. De har været den største støtte til healing og tilgivelse. De har givet mig mod og evnen til at kommunikere og de har åbnet op for en go-getter, en ambitiøs kvinde som brænder for at gør det usynlige synligt.

Så hvad driver værket?
Den måde mine forældre lever på i dag og et ønske om ikke at ende det samme sted. Ja, det lyder måske lidt barsk, men jeg har hele mit liv været vidne til, hvad der sker i mennesker, når de opgiver sig selv og står i service for at redde alle andre. Jeg kan se hvor nedbrydende det er, for både krop, sind og ånd og der vil jeg ikke ende! Alt det vi ikke tager ansvar for på det mentale og åndelige plan, det sætter sig i kroppen. 

Jeg var selv usynlig. Jeg elskede og respekterende ikke mig selv. Jeg gjorde mig selv lille. Jeg vil ikke lære mine børn det samme, jeg stopper arven nu!